fredag den 21. november 2008

Det er her det sne´r






Det tog ca. 10 min. Nu er det holdt op igen. Så skiene må blive på loftet lidt endnu.

søndag den 16. november 2008

Regnvejr

Dette er hvad jeg ser, når jeg kigger ud af vinduerne idag. Brunt og kedeligt.
Jeg har det med stof ligesom med garn. Køber en masse, som ligger og venter på den rette anledning. Nogle gange i flere måneder. Igår eftermiddags kom syånden forbi. Jeg fik syet en lang Tshirt, som jeg købte mønster og stof til på messen i Frederecia. Der er andre i blogland, der faldt for det samme.

Min kom til at se sådan ud.
Fik klippet en Tshirt mere, samt syet et par bukser næsten færdig. Så sådan som vejret er idag, bliver det nok også syning der står på programmet i eftermiddag. Dvs. når fryseren er afrimet.




Natmad

Fredag var vi i musikhuset og høre Tryllefløjte. Helt igennem OK forestilling. Efter forestillingen var der natmad med sangerne. Det var en oplevelse i særklasse. Det var sjovt at høre om deres verden og det miljø de færdes i. Da det kom til fortolkninger måtte jeg melde pas, jeg tænker ikke særlig meget over tingene, men tager det som det kommer. Jacob som sang Tamino talte om tonearter og skalaer, da stod jeg da fuldstændig af, mine ører kan ikke høre forskel på bas og baryton. Jeg kan så til gengæld spotte en fejl i et strikketøj på flere meters afstand. Sådan er vi jo så forskellige - og heldigvis for det.
Seanen foregik på den måde, at sangerne på skift kom og sad ved borderne.
Vibeke Kristensen som sang Papagena, er et livstykke uden lige. Hun talte om alt muligt andet end opera.
Helt igennem en herlig aften. - Maden var også god.

fredag den 14. november 2008




Når det konstant er regnvejr, er der ikke så meget andet at lave end sætte sig i sofaen og hive strikketøjet frem. Så det har jeg gjort de fleste dage i den forløbne uge.
Lidt er der blevet færdig.
Først var der par nr. 2 benvarmer til datteren,

så var der endnu et prinsesvøb.

For et stykke tid siden vandt jeg 10 nøgler Flotsam fra Louisa Harding. Jeg synes det var noget underligt løs noget, men bruges skulle det da. Jeg har strikket en raglan sweater oppefra til Sophia. Jeg synes stadig det er underligt. Et mærkeligt blandingsgarn, og meget løst spundet.

Datteren ønskede sig strømper med mønster på skaft og det øverste af foden, så jeg er gået igang med Denmark fra Nancy Bush's bog "Knitting on the road".

Mønsteret tæt på


Det må vist også være strik nok for idag. Aftenen skal tilbringes i Musikhuset for at se og høre Tryllefløjten
Det glæder jeg mig til, efter forestillingen er der natmad med sangerne. Det skal nok blive hyggeligt. Specielt for sådan een som mig, der er komplet tonedøv.


søndag den 9. november 2008

For en uge siden

var det et rigtig dejlig efterårsvejr.






Formiddagen brugte husbonden og jeg på en gåtur i omegnen.



Om eftermiddagen var jeg til strik-in hos Irene. Det er der skrevet om andre steder, men jeg synes også jeg vil bidrage lidt.
Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, med hjemmebagt brød og muffins, og selvfølgelig masser af strik og snak.
Det var første gang jeg var med, så der var en del nye ansigter. Den eneste jeg kendte (havde set før) var Irene.
Jeg tog et par billeder, og jeg tror jeg har styr på hvem der er hvem.

Her sidder værtinden, Tine, Mette og Gitte


Her er det Lene og så det pinlige, jeg kan ikke huske hvad hun hedder, og til sidst hende som jeg kun kender som Fru Kahr

På strikkefronten er der sket en lille smule.Prinsesvøb nr. 2 er blevet færdig og ligeledes par nr. 2 benvarmer til datteren. (Billeder følger)

Nu er det julegaverne der står for tur, fik starten på den første igår

fredag den 31. oktober 2008

Småtterier

Lidt er det da blevet til i de sidste 14 dage. Udover at have ligget i sengen det meste af tiden med en influenza og forkølelse, der bare ikke ville gå væk.


Et par sokker til barnebarnet.
Garnet er noget nyt strømpegarn, udover uld indeholder det fibre fra krabbe- og rejeskaller. Det minder en del om bomuld. Det er noget mere drøj i brug end bomuld, ud af 100 gram garn kan der blive to par strømper str. 37.


Og det første af to par benvarmere, bestilt af datteren.


søndag den 19. oktober 2008

Efterårssøndag

Det meste af dagen blev tilbragt udendørs.

Dels med at rive blade samen, og dels med at plukke de sidste æbler.

Sidst på eftermiddagen var det tid til lidt indendørs sysler.

Jeg har i et tykke tid haft en tilovers bleven kokosnød liggende på mit køkkenbord.


Den skulle bruges idag. Kokosmakroner skulle det være.
Fine var de, inden de mødte ovnen.


Men hvad pokker skete der så lige.




Nej, jeg brugte ikke varmluft. Mit gæt er, at der er for meget væske i friskrevet kokos. ØV, de skulle ellers have haft en chokoladebund.