fredag den 22. august 2008

Der er en første gang for alting

Jeg har i mange år ønsket at se en opera live. Det lykkedes igår aftes. Vi var i musikhuset og se "Den flyvende hollænder" Det var rigtig godt. Det var så godt, at vi købte billetter til "Tryllefløjten", nu da vi alligevel var der.









Foto: Anders Bach



torsdag den 21. august 2008

Ikke meget strik

Det er ikke meget strik det er blevet til på det sidste. Først var der lige en nyresten, der skulle passere. Det tog det meste af en uge.

Den var nok ikke ret stor, men føltes som en kampesten.

Heldigvis kom jeg over det, inden DHL-stafetten. Et slogan som vores forpligter.


Jeg havde selvfølgelig ikke kamera med til løbet, så ingen billeder derfra. Det var en rigtig hyggelig aften. Vi er ikke så begejstret for den uddelte madkurv, så iår havde vi vores egen kok med. Hun stod og anrettede rejecoctails, fydte kalkunbryster med salat og bagte kartofler ude i vores telt. For at det ikke skal være løgn, havde hun medbragt porcelæns tallerkner hjemmefra, fordi hendes mad ikke må spises på paptallerkner. Det var lidt af en spøjs oplevelse aat sidde i svedig løbetøj og spise fin middag.


Lidt strik skal der da også vises. Et stk. grøn strømpe er det blevet til.

Der bliver også strikket lidt på de andre ting indimellem, på et tidspunkt (inden så længe) bliver de vel også færdige.