fredag den 19. september 2008

Efterår

Så er efteråret også kommet til Tåstrup.
Så der er kommet gang i æblekagebagningen, syltning og saftkogning af alle havens bær og frugter. Der blev desværre ingen ferskenmarmelade i år. Vi fik 12 (tolv) ferskner, det var lidt af en nedtur, de forrige år har vi fået flere hundrede. Men til næste år!

Der sker også lidt på strikkefronten. Årets første halstørklæde er færdig.


Prinsesvøbet er også blevet færdig. Farven blev dog skiftet inden start.


Det var sjovt at strikke, så nu venter jeg bare på der kommer endnu en lille ny i familien, så jeg kan få lov til at strikke det igen.

Sidste uge gik med at planlægge byfest i vores lille landsby. Der var stjerneløb, gummistøvlekast og sæbekassebilvæddeløb for børnene om eftermiddagen. Formiddagen blev brugt til at lave "Vildtgryde med enebær" til 38 mennesker. Det blev rigtig godt. Vi havde en hyggelig aften. Søndag stod så på oprydning og nedtagning af telte.