fredag den 29. august 2008

Nye strikkerier

Det nye garn til vinteren er ikke kommet endnu. Der er en del nye modeller jeg gerne vil strikke, så mens jeg venter er det de hurtige projekter der ryger på pindene.

Først en ganske almindelig halstørklæde.


Det kører bare der ud af, det skal nok med til strikkecafé på mandag.

En anden ting der også næsten strikker sig selv, er en børneraglan strikket oppefra.


Der ligger også garn klar til et prinsesvøb.

Jeg har ingen ide om hvem der skal have det, men jeg har længe haft lyst til, at strikke det.

Så en masse nye ting bliver det til, det kniber dog med færdiggørelssen af de andre ting. De grønne strømper er dog blevet færdige.

Nu starter strikkecaféerne heldigvis igen, så mon ikke der vil ske en masse på pindene. Det håber jeg ihvertfald, med alle de projekter jeg har lyst til at lave.

søndag den 24. august 2008

Lidt at vise frem

Blev færdig med Tea time igår aftes, og fik den monteret idag.



Den er blevet rigtig god, selvom jeg ikke bryder mig om at strikke med garnet. Den er dejlig behagelig at have på, så den skal nok blive brugt meget.


Fik også lavet varmedunk betrækket færdig. Så nu har vi sådan et, og der kommer ikke flere. Vi har forøvrigt heller ikke flere varmedunke. Den eneste der bruger den er Sophia, hun synes det er så hyggeligt.



Halsen kunne godt have været lidt længere, men så skulle jeg til at starte på et nyt nøgle garn. Det var alligevel lidt rigeligt at gøre ud af det.