torsdag den 25. september 2008

Barndommens land

Søndag gik turen sydpå. Første stop var Bindeballe Købmandsgård.

Her regerer Reinholdt, købmand gennem en menneskealder.

Hørelsen og bentøjet er ikke hvad det har været. Men tungen er skarp og kærlig.
Han får hjælp af sin unge kommis, Fyhn.

Udover at være købmandsgård af den gamle slags, er det også et museum. Der er krukker, bøtter og flasker fra de sidste hundrede år. Købmandsgården er absolut et besøg værd



Overfor købmandsgården ligger der en lille stationsbygning. Det var der toget fra Vejle til Vandel gjorde holdt. Toget holder der stadig.

Inden eftermiddagskaffen hos min mor, var der lige tid til en rundtur mellem Robert Jacobsen skulpturer.

Området tiltrækker en del børnefamilier, skulpturerne er nemlig rigtig gode at lege på.

Denne bliver f.eks. brugt til rutchebane.


Det er da også en del sjovere, end da der bare var grusgrav i min barndom.

Ingen kommentarer: